Kryhlmand.dk Have-affald modtages. Højgaard
DER MODTAGES
- fra private og erhverv -
- fra nær og fjern -
Have-affald diverse
Jord og muld
Træ-rødder og -rester
Brædder og tømmer uden søm og skruer, uden maling og svampemidler.
Råddent træ. Savsmuld. Flis. Bark, Halm....
Aske fra rent træ
Din leverance kan indeholde sten. Sten større end Ø5 cm beder vi dig lægge ved siden af stor-containeren. Vi har desværre ikke udstyr til selv at sortere dem ud fra affaldet.
Hestemøg o.a.: Se skilte på pladsen.
(Vi kan hente hos dig)
VI KAN IKKE FRARENSE
PLASTIK OG METAL
Beder i tillid om hensyn hertil !
Er bunken blevet stor ? Vi kan hente hos dig ! Ring !
Pladsen og containeren er ÅBEN ALLE DAGE fra 8-20.
Det er umuligt at få alle de rigtige ideer og tekster selv. Desværre. Læg en besked her, hvis du har noget på hjerte. Mange tak !
Hvad var er nu lige I gør anderledes ?
Afsnit ikke færdigt
Vi komposterer IKKE haveaffaldet . Der vil muligvis opstå små og korte situationer med utilsigtet begyndende kompostering.
Hvorfor ikke kompostere ? Man skriver jo mange steder, at det er sådan næringsstofferne mobiliseres til at gavne planterne ?
Af flere grunde
Afsnit ikke færdigt
Vi komposterer IKKE haveaffaldet . Der vil muligvis opstå små og korte situationer med utilsigtet begyndende kompostering.
Hvorfor ikke kompostere ? Man skriver jo mange steder, at det er sådan næringsstofferne mobiliseres til at gavne planterne ?
Af flere grunde
- Rigtigt. Kompost er forholdsvis næringsfuld. Først skal vi lige sige, at vor ide begynder 3 år tilbage, hvor vi prøver skaffe en masse kompost primært for at forbedre jordstrukturen i de pletter, hvor der er formeget ler. Det lykkes ikke, da transportomkostningerne blev for store i forhold til kompostens værdi og det arbejde der skulle udføres.
- Kompostens næringsindhold og hvornår næringen virkelig er klar, kan ikke beregnes og dato-fastsættes ret nøje. Det betyder, at en del af vor lovpligtige næringsstofplan kommer til at hvile meget på skøn og bliver usikker. Det betyder igen, at den økonomiske værdi er lavere, end indholdet egentlig kunne berettige til. Hvis vi selv skal gennemføre en kompostering, så løber der faktisk en del betydelige omkostninger og ressourceforbrug på. Akkurat eller mere, end de store kommunale pladser har. Ved egen kompostering løber vi herudover muligvis ind i problemer med at kunne overholde visse miljøregler indenfor et acceptabelt budget.
- 2019 og 2020 bliver vi særligt i spinatmarkerne mindet om, at i vort tilfælde ville det bare være rart, at få forbedret jordstrukturen i lerpletter mest muligt, hurtigst muligt (hvilket vil sige over de næste måske 5-10 år). Gerne på en måde der holder lidt længere end ellers. Det er primært vanskeligheder med at få dannet et godt såbed, som hæmmer disse pletters produktion.
- Konkret i 2020 var der 13 ha spinat til frø. I 4 ha heraf kunne vi ikke få lavet et optimalt såbed. Jorden var for stiv. Da den første regn kom spirede de gode 9 ha fint. Først 3 uger senere kom der regn nok til de sidste 4 ha kunne spire. På den måde opstod 2 generationer spinat på samme mark. Det giver lidt praktisk problematik omkring pasningen af marken. Men det væsentlige er, at en vår-afgrøde - generation 2 -som mister 3 uger af en ellers okay vækstsæson aldrig kommer godtnok med og trækker det samlede udbytte nedad.
- Så vi ender hvor vi ger nu: Fokusere på jordstruktur ved at indbringe store partikler på f.eks. længder helt op til 35 cm. Men helst det meste i omegnen 3-15 cm. I rå tilstand ! Kompost må kun udlægges med ca 40.000 kgha (giver et lag på kun ca. 7 mm). Råt materiale tror vi tilsvarende med god fornuft kan udlægges tykkere, da netop næringsstof frigørelsen forventes endda noget langsommere. Men strukturvirkningen har vi i et større omfang allerede fra start - end ved ren kompost. (Vort forsøg i dette efterår skulle gerne netop vise, om vi har ret i antagelserne).
Hvor er I sådan rent teknisk
?
"Går I ned på udstyr"
- Det apparat der skal neddele (hugge) have-affaldet med træer og grene har vi ikke nogen løsning på endnu. (Som beskrevet andetssteds vil vi hugge i store formater fra 0-30 cm. Flishuggere og slaglemaskiner er ikke lige til vor optimering på CO2 og forbedring af jordstruktur.) Den virkning vi søger kan vi købe, men intet fundet under 200,000 kr. Så det må gribes anderledes an. Gode ideer modtages !
- Måske vi bliver nødt til at flise lidt og måske endda også skære i brændselsstykker. En overgang kun, forhåbentlig. Det er for dyrt på flere ressorurcer, herunder arbejde. Måske salg heraf kan kompensere en del af omkostningerne.
I øjeblikket har vi - til opstart:
- GPS er klar til brug på traktoren, så vi ikke behøver sætte pæle i marken. Det er fint, for så kan Kjeld jo IKKE køre dem ned under markarbejdet. Forsøgsstriberne bliver lagt ud med GPS, så de kan genfindes og studeres rimeligt nøjagtigt de kommende år.
- Der er anskaffet 20'-container.
- En 16' plade til bl.a. det der ikke skal i containeren.
- Udstyr til tømning container, læssearbejde og anden håndtering har vi.
- Mangler lave en del skilte og vejledninger til at sætte op
- Har just købt en overordentlig gammel men næsten ligeså overordentlig stor spredevogn. Den skal "lige" gøres nødtørftigt operationsklar. Senere en større renovering så mine naboer ikke bliver helt flove over at have en sådan tingest i nabolaget.....
- Kør ind - evt med lidt affald - og se om du har yderligere forslag til det ene eller andet....?
Er det hele lovligt ?
Mener vi. Der kan dog sagtens være noget jeg har overset. Noget af regel-stoffet er lidt kompliceret. Mit overordnede indtryk er, at selve have/park ikke bliver noget problem, da vi afholder os fra intensiv kompostering.
Rent administrativt - grundet en større samling regler for agerdyrkningen - bliver det først mere omfattende og noget regel-kompliceret, når/hvis vi indblander humane og animalske ekskrementer samt når der indblandes særligt næringsstofrige materialer. Men det har vi naturligt kendskab til i forvejen og kan håndtere.
Eksempel: Hestemøg lagrer vi istedet i en gyllebeholder og den bliver så håndteret under landbrugsreglerne. Et yderligere og alvorligt problem ved hestemøg (men også i et omfang i alt det andet) er ukrudtsfrø. Men det er en helt andet snak og den overvejer vi på henad vejen.
Mener vi. Der kan dog sagtens være noget jeg har overset. Noget af regel-stoffet er lidt kompliceret. Mit overordnede indtryk er, at selve have/park ikke bliver noget problem, da vi afholder os fra intensiv kompostering.
Rent administrativt - grundet en større samling regler for agerdyrkningen - bliver det først mere omfattende og noget regel-kompliceret, når/hvis vi indblander humane og animalske ekskrementer samt når der indblandes særligt næringsstofrige materialer. Men det har vi naturligt kendskab til i forvejen og kan håndtere.
Eksempel: Hestemøg lagrer vi istedet i en gyllebeholder og den bliver så håndteret under landbrugsreglerne. Et yderligere og alvorligt problem ved hestemøg (men også i et omfang i alt det andet) er ukrudtsfrø. Men det er en helt andet snak og den overvejer vi på henad vejen.
Høgaard komposterer ikke. Men har du interesse, så se faglige forhold omkring kompostering herunder:
Link til tekster og flere video:
Video:
Kompost - Fordele og ulemper
Kompost - Fordele og ulemper
Flere tekster og video:
Faktaark om organisk tilførsel til jord. Spændende og bred orientering til de nørdede.
Faktaark om organisk tilførsel til jord. Spændende og bred orientering til de nørdede.
Bunken er blevet lidt stor ! Kan I hente affaldet hos mig - og måske rydde lidt op ?
Ja, så gerne ! Ring til Kjeld 40431770, så stiller han en pris.
Ja, så gerne ! Ring til Kjeld 40431770, så stiller han en pris.
Får du noget til gengæld for din omtanke og dit affald ?
JA !
Vi modtager GRATIS - akkurat som på kommunens pladser - og uden tilskud/betaling fra det offentlige ! Hvis vi får meget bio-affald, kan kommunen måske reducere på taksterne over ejendomsskattebilletten ?? Herudover indlagrer vi i længere tid CO2-indholdet i dit affald ind i dyrket lerjord.
Hvad er ideen ?
Konceptet går ud på:
- At beholde en større del af naturlige ressourcer her hos os i lokalområdet og indbringe dem i agerjord, hvorved en masse CO2 fjernes fra atmosfæren. Se en tankevækkende artikel her.
- Bringe opsamlede organiske værdier/affald mest muligt rå og uforarbejdet ind i (leret) agerjord. I modsætning til f.eks. kompost, der indebærer betydelige ressource-forbrug, når vi taler om større mængder fremstillet på større anlæg. Herunder fossil energi (CO2).
- I kompostens fremstillingsproces dannes en del varme, der forsvinder ud i den blå luft. Kompostering afgiver metan-gas til luften. Metan er en stærkere klima-gift end CO2 ( målt pr molekyle og gældende over 10-20 års betragtning). Se om metan.
- Kompostens gode virkning på jordstrukturen (lerjord) antages aftage hurtigere end ved mere råt materiale, idet nedbrydningen af partikler i kompost allerede er godt igang ved indlægningen i lerjord. Det antages, at den kulstoflagrende effekt (CO2-reduktion i atmosfæren) øges ved indbringning af organisk materiale i rå tilstand. (Jeg er ikke nået helt til bunds i tjek på disse antagelser. CO2 er en kompleks sag, selvom molekylet i sig selv er ret simpelt).
- Kunne jeg da ikke bare få en masse kompost fra Glansager ? Nej ! Da der skal tilføres over mange år og mængden måske skal være 40 ton/hektar hvert år, så ville jeg tømme gårdens pengekasse ud til transportomkostninger. Så nej. Istedet håber vi på samarbejde og levering fra lokale - små som store.
- Vidste du: 40 ton kompost på 1 hektar fylder ca. 7 mm i højden og regnes til at kunne dække 1 års behov for fosfor. Vil du ændre jorden mærkbart, så skal du udbringe sådanne mængder i mange år
- Mindre transport og håndtering i det samlede system, lavere affaldsafgifter i kommunen (?), og vi udsætter kun materialet for minimal behandling, så vi lige netop kan håndtere det i markdriften.
- I forhold til komposterings-metoder forventes vor metode at forbruge færre ressourcer, give forlænget lagring af CO2 samt forlænget forbedring af jordstruktur (fødeproduktion). Og det uden øget brug af kvælstof og fosfor !
- Men lad os så lige spise lidt brød til - se at det hele nu også kommer til at fungere - og afkaste de miljø- og landbrugsmæssige forbedringer over en længere årrække ?! Og at gården vil blive ved at investere penge i og for fremtiden.
Mangler I noget ?
Mangler en "voldsom maskine" til at kvase grene og rødder. Det er dyrt kram. En almindelig flishugger har ikke kapacitet, kræver meget arbejde og neddeler for fint. Hvad kan findes mon ?
Større grene og rødder skal jo neddeles. Vi regner med i markens dyrkning at kunne håndtere stykker med længde på op til 35 cm. Har ikke fundet det rigtige maskineri til en pris vi synes vi har interesse i at betale. Så i første omgang prøver vi nok leje en stærk slagleklipper, og så bruge lidt ekstra arbejdstid.
Hvis projektet skal bide sig fast er det dog klart, at det hele er nødt til at "få et vist industrielt tilsnit". Vi er selvfølgelig spændte på, om der er nok, som vil komme ind med have park affald eller andet godt organisk materiale.
Der er en række småting. Kommer henad vejen. Får du ideer eller kendskab til noget vi måtte kunne bruge, så ring gerne Kjeld 40431770
Mangler en "voldsom maskine" til at kvase grene og rødder. Det er dyrt kram. En almindelig flishugger har ikke kapacitet, kræver meget arbejde og neddeler for fint. Hvad kan findes mon ?
Større grene og rødder skal jo neddeles. Vi regner med i markens dyrkning at kunne håndtere stykker med længde på op til 35 cm. Har ikke fundet det rigtige maskineri til en pris vi synes vi har interesse i at betale. Så i første omgang prøver vi nok leje en stærk slagleklipper, og så bruge lidt ekstra arbejdstid.
Hvis projektet skal bide sig fast er det dog klart, at det hele er nødt til at "få et vist industrielt tilsnit". Vi er selvfølgelig spændte på, om der er nok, som vil komme ind med have park affald eller andet godt organisk materiale.
Der er en række småting. Kommer henad vejen. Får du ideer eller kendskab til noget vi måtte kunne bruge, så ring gerne Kjeld 40431770
Findes der noget bedre end at røre ved sådant perfekt stof til CO2-lageret og strukturforbedring ??? Biledet viser en mile på Glansager. Neddelt og sorteret grov-affald, som er gjort klar til begynde komposteringsproces.
"ProjectZero" - hvordan har jeres nye koncept for det biologiske-affald det med det ?
Aaaj....altså, hvor er vi så glade for, at spørgsmålet kom !
Vi har stor enighed om og respekt for planen og den megen ildhu. Og - oveni - så både håber og tror vi vort forsøg på nyskabelse i organisk affaldshåndtering faktisk vil vise sig at være en berigelse til ProjectZero fra en for de fleste nok ukendt/uventet kant !
Hvis ikke du kender den her: "Handleplan for fødevarer 2019-2021" så læs.
Når du har læst, så forstår du nok, hvorfor vi på gården siger: Sådan nogen som os bioaffald-folk Lysabild var der slet ikke tænkt på ?! Vi kan bare det med at flytte på C2. Istedet kører man på CO2 alt til kommunale pladser, og vor jord herude ser aldrig mere til de borttransporterede og nu forsvundne værdier.
I handleplanen er vi kontormæssigt fint nævnt, som dem der laver de fint omtalte lokale fødevarer, som mange tror har et bedre CO2-indhold. Og jeg vil tilføje: Vi gør det på store tonnager. Det er vore kulstofhungrende dyrkningsflader, der mætter de mange verdensborgere i det daglige. Det er derfor os, der virkelig i bioaffalds-metodikken kan røre ved CO2-placeringen. ! Det er ikke de små men lækre lokalvare-måltider på restauranten i Sønderborg.
Hvis vort eksperiment skal lykkes, kræver det måske kun, at alle der har noget affald at give os - gør det !
Vi kunne nok have søgt støtte til vort projekt, har nogen sagt. Vi har valgt hoppe lige ud i det med benene samlet. Bange var vi for, at store planer og tilskudsarbejde ville gøre os så trætte, at der ikke ville være nok kræfter og tid tilbage til selve affaldspladsens realisering. Man ved aldrig - sidenhen kunne vi måske få brug for opbakning til visse forhold.
Fik du læst kommunens handleplan ? Føler du dig nu tilpas rustet til at kunne formulere et nyt afsnit ind i kommunens "Handleplan for fødevarer" ?
Aaaj....altså, hvor er vi så glade for, at spørgsmålet kom !
Vi har stor enighed om og respekt for planen og den megen ildhu. Og - oveni - så både håber og tror vi vort forsøg på nyskabelse i organisk affaldshåndtering faktisk vil vise sig at være en berigelse til ProjectZero fra en for de fleste nok ukendt/uventet kant !
- Vort koncept bruger meget lidt CO2 i processen
- Vort koncept sikrer en betydelig og mere langvarig lagring af CO2 (og en række næringsstoffer) i dyrkningsfladen. Vi fjerner fra atmosfæren.
- Vort koncept øger ved sin jordforbedrende effekt plantevækst og fødeproduktion fra dyrkningsfladen, uden stigning i tilførsel af koncentrerede næringsstoffer.
Hvis ikke du kender den her: "Handleplan for fødevarer 2019-2021" så læs.
Når du har læst, så forstår du nok, hvorfor vi på gården siger: Sådan nogen som os bioaffald-folk Lysabild var der slet ikke tænkt på ?! Vi kan bare det med at flytte på C2. Istedet kører man på CO2 alt til kommunale pladser, og vor jord herude ser aldrig mere til de borttransporterede og nu forsvundne værdier.
I handleplanen er vi kontormæssigt fint nævnt, som dem der laver de fint omtalte lokale fødevarer, som mange tror har et bedre CO2-indhold. Og jeg vil tilføje: Vi gør det på store tonnager. Det er vore kulstofhungrende dyrkningsflader, der mætter de mange verdensborgere i det daglige. Det er derfor os, der virkelig i bioaffalds-metodikken kan røre ved CO2-placeringen. ! Det er ikke de små men lækre lokalvare-måltider på restauranten i Sønderborg.
Hvis vort eksperiment skal lykkes, kræver det måske kun, at alle der har noget affald at give os - gør det !
Vi kunne nok have søgt støtte til vort projekt, har nogen sagt. Vi har valgt hoppe lige ud i det med benene samlet. Bange var vi for, at store planer og tilskudsarbejde ville gøre os så trætte, at der ikke ville være nok kræfter og tid tilbage til selve affaldspladsens realisering. Man ved aldrig - sidenhen kunne vi måske få brug for opbakning til visse forhold.
Fik du læst kommunens handleplan ? Føler du dig nu tilpas rustet til at kunne formulere et nyt afsnit ind i kommunens "Handleplan for fødevarer" ?
HAR I SÆRLIGE UDFORDRINGER MON ?
- Kun een ting har vi et frygtsomt - omend også spændt - forhold til: Truslen fra ukrudt ! Med rå affald kommer nyt spiringsdygtigt ukrudtsfrø. Idag har vi forholdsvist godt styr på arter og mængde og kan DERFOR dyrke fremavl og special-afgrøder (græs- og spinatfrø). Idag er vi bl.a. fri for græsset agerrævehale og næsten også for væselhale. UKRUDT ANSER VI AT VÆRE DET FORHOLD, DER HAR TUNGEST POTENTIALE TIL AT KUNNE STOPPE HELE KONCEPTET hos os ! Men vi har mod på at vove pelsen i et forsøg.
- Vidste du, at i agronomien bruger kan man nogen gange denne definition: Ukrudt er en enhver plante, der er på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt ! Ingen arter er er i sig selv forkerte. Kun et spørgsmål om hvor de er hvornår.
- Forskellen mellem vort kommende arbejds- og ressourceforbrug og affaldets (langsommelige) værdi er overordentlig svært at estimere forud. Derfor kalder vi det her et forsøg !
- Vi er meget afhængige af, at mange har lyst til at være med og indleverer deres affald på vor plads. Hvis mængden bliver for lille, kan vi ikke gøre det rationelt nok. (På den anden side må det dog heller ikke gå ud over f.eks. Skt.Hans-bålet i Hummelvig). Sagt på en anden måde: Hvis mængden bliver stor nok, er der en chance for, at den nye metode vil vise sig også forretningsmæssig bæredygtig. Vi må se !
- Alt maskineriet er bestemt ikke gratis. Prøv at tænk på hvad der skal til, og find priserne op på nettet. For at holde os nogenlunde i bunden på investeringer har vi selvfølgelig måttet forsøge købe brugt og billigt. Blandt andet ved i længere tid overvåge internet-auktioner og slå til, når tingene ikke lige blev budt for højt op.. Det grej vi har købt tænker vi skal en tur gennem gårdens værksted styk for styk. Det vil også skabe lidt mere "arbejdspladser" på gården og vi kan godt li' det. Men først startes altså op med en foreliggende skrækkeligt udseende bestykning. Et godt grin er godt for sjælen ! Lad det være en del af belønningen til vore flinke leverandører !
- Den mest vigtige og på de fleste måder dyreste maskine har vi ikke styr på: NED-DELEREN. MASKINEN DER KAN SLÅ AFFALDET TIL STORE STYKKER PLUKFISK. Vore plukfisk skal være store stykker. Det er en del af det nye. Størrelser som stort flis og opefter til omkring 35 cm i længden vil være fint.
- En flishugger er ikke det der skal til. Den og dens arbejde er for dyrt i forhold til kapacitet ! Det fine arbejde - den godtnok kan lave - har vi sletikke brug for i vor nye metode, der jo netop skal rumme et potentiale for miljømæssigt mere bæredygtig håndtering af affaldet. Måske du finder et forslag til os ??? Ring da meget gerne 40431770.
www.kryhlmand.dk - kjeld@kryhlmand.dk - Mobil 40431770 - Sarupvej 2 - Lysabild - 6470 Sydals - DK